Den personlige rådgiver

Engang fortalte en klog direktør mig, at man ikke kunne bruge de forskellige ledelsesteorier til noget som helst. Det var kun én ting, det handlede om, når man skulle være en god leder: sund fornuft. Citatet er nok inspirerende og tankevækkende, men måske alligevel ikke helt sandt. For gør det noget, at man har en efterprøvet teori i bagagen, samtidig med at man benytter sig af ’sund fornuft’?

Jeg tror på, at en god leder, er en person, der har kontakt til sig selv og kender sit ledelsesgrundlag, så hun hver dag går på arbejde uden at skulle skifte personlighed i virksomhedens lobby. Det skaber nemlig både troværdighed og konsistens. Men jeg tror også på, at man bliver en bedre leder af at søge indsigt i mekanismerne bag forholdet mellem en chef og hendes medarbejdere.

Jeg har selv været chef i mere end 20 år og har diplom i forandringsledelse. Oveni har jeg deltaget i stribevis af ledelsesudviklingskurser og sidder stadig i flere ledernetværk. Jeg har drevet og flyttet organisationer nye steder hen – og jeg har både sejret og fejlet. Jeg har lært af begge dele og kan hjælpe dig med at få bedre indsigt i din ledelse og være dine fortrolige ører, når du overvejer, hvad der nu skal ske.

Jeg tror på, at en god leder, er en person, der har kontakt til sig selv og kender sit ledelsesgrundlag, så hun hver dag går på arbejde uden at skulle skifte personlighed i virksomhedens lobby.

Se mit CV her