Det lyder højtravende, men ikke desto mindre er det sandt: Vi har alle sammen en fortælling. Og ofte er det en fortælling, som ikke nødvendigvis tager højde for, hvad der egentlig er rigtigt eller forkert, fup eller fakta. Men vores fortælling er sand for os selv – hver især.
Det var Politikens arkitekturanmelder Henrik Sten Møller, der i sin tid gjorde mig opmærksom på, at der er forskel på det ’man husker’ og det ’man erindrer’. Hukommelse er at huske navne, steder, datoer og andre faktuelle størrelser. Erindring er derimod det, som de begivenheder eller erfaringer, som det enkelte menneske er formet af.
Lige siden jeg blev journalist, har jeg altid især interesseret mig for, hvilke fortællinger mennesker skaber om sig selv. Hvad er det for nogle spor, man som journalist kan finde i et andet menneskes barndom for eksempel? Hvad var det, der ændrede en livsbane?
Selvom jeg har en særlig kærlighed for menneskers personlige historier, så har jeg også en naturlig drivkraft efter den gode nyhedshistorie, kioskbaskeren – den hurtige, præcise nyhed. Man er vel journalist i blodet. Kort sagt: Jeg er nysgerrig på livet og på verden omkring mig, så der er faktisk ikke grænser for, hvad jeg har lyst til at skrive om.
